Hvem er DetLilleKattehus?
Jeg hedder Mette og er en meget katteglad person, som gerne vil hjælpe danske katteejere med at opretholde æstetikken i hjemmet – også når det gælder den uæstetiske kattebakke.
Historien bag DetLilleKattehus
Det hele begyndte i starten af 2025, knap et år efter at jeg havde budt min kat, Zeus, velkommen i hjemmet.
Som mange andre katteejere kendte jeg alt for godt til udfordringen med en knap så køn kattebakke og kattegrus, der på mystisk vis altid endte med at ligge ud over hele badeværelsesgulvet.
Jeg drømte om en løsning, der både var praktisk for Zeus og pæn at have stående i hjemmet. Men efter utallige søgninger på nettet måtte jeg erkende, at det var svært at finde et flot og funktionelt kattebakkeskab hos en forhandler, jeg havde tillid til.
Så jeg besluttede sig for at tage sagen i egen hånd.
Med mine egne ønsker og behov som udgangspunkt byggede jeg mit første kattebakkeskab – et møbel, der kunne skjule kattebakken, begrænse kattegruset på gulvet og samtidig passe naturligt ind i indretningen.
Fra én katteejers frustration til en lille virksomhed
I foråret 2026 begyndte en tanke at spire: Kunne der mon være andre katteejere, der stod med præcis samme udfordring?
For at finde ud af det oprettede jeg et par annoncer på Facebook Marketplace og DBA. Og det viste sig hurtigt, at jeg langt fra var alene. De første henvendelser og bestillinger begyndte at tikke ind, og det, der startede som en løsning til mit eget hjem, var pludselig blevet til noget større.
I efteråret 2026 fik jeg hjælp fra tre gode venner til at tage næste skridt. Sammen skabte de hjemmesiden og webshoppen bag DetLilleKattehus, så endnu flere katteglade danskere kunne få glæde af de specialfremstillede kattebakkeskabe.
I dag bygger DetLilleKattehus videre på den samme idé, som startede det hele: At en kattebakke gerne må være praktisk for katten, uden at man som katteejer skal gå på kompromis med indretningen.
For et kattehjem må gerne være både hyggeligt, funktionelt og flot.
Fremstillet med omtanke
Hos DetLilleKattehus bliver hvert kattebakkeskab fremstillet individuelt efter bestilling. Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår, når funktionalitet og design går hånd i hånd.
Derfor lægger jeg vægt på at skabe kattebakkeskabe, som både opfylder kattens behov og passer naturligt ind i hjemmet. For selvom kattebakken er en nødvendighed, behøver den ikke at være det første, man lægger mærke til, når man træder ind i et rum.
Min lille mission
Mit mål er egentlig ret enkelt: At gøre hverdagen lidt æstetisk for katteejere og samtidig gøre plads til katten på en pænere måde.
Jeg håber, at mine kattebakkeskabe kan hjælpe flere med at slippe for synlige kattebakker og skabe et hjem, hvor både mennesker og katte føler sig godt tilpas.
For hos DetLilleKattehus mener jeg, at der sagtens kan være plads til både katteglæde og god indretning. 🐾
“Det hele begyndte med Zeus og en kattebakke, jeg var træt af at kigge på. Jeg havde aldrig forestillet mig, at min egen lille løsning en dag skulle blive til DetLilleKattehus. Men jeg er virkelig glad for, at den kan komme andre katteejere til gode.”
— Mette, stifter af DetLilleKattehus

